Fra graavejr til skyfri blaa himmel!

Saa er vi i Mancora - badestedet over alle badesteder i Peru! Vi har kun vaeret her i 2 dage og er allerede begyndt at faa samme farve som kogte hummere..

Vi rejste fra Lima d. 25. december - dagen efter juleaften, som vi havde fejret sammen med Consuelo og hendes familie. For baade Rebekkas og mit vedkommende var det foerste gang vi ikke var sammen med vores egen familie juleaften, og det var specielt. I Danmark er julen noget helt saerligt, og en tid hvor man hygger sig med familien. Her er julen ikke noget, man gaar vildt meget op i. Men fordi Rebekka virkelig godt kunne taenke sig, at der kom et juletrae op at staa i stuen paa juleaften, fandt familien det kunstige trae frem, og der blev pyntet op. Og det blev faktisk helt flot til sidst :) Her er det en tradition, at naar det bliver midnat, fyrer man fyrvaerkeri af, og derefter spiser man - i vores familie spiste vi chancho (gris) sammen med russisk salat (som bestaar af pasta blandet sammen med mayonnaise, guleroedder og aerter). Til dessert spiser man paneton - italiensk kage som minder lidt om sandkage, og som man koeber ude. I loebet af dagen skete der ikke rigtig noget, udover at der blev pyntet lidt op og forberedt mad. Her er julen en tid for boernene - og det er kun dem, som faar julegaver. Saa da Rebekka og jeg havde lagt gaver under traet til de voksne ogsaa, blev de virkelig overraskede! Vi havde lavet en scrapbog til Consuelo, om de oplevelser vi har haft sammen med hende her i Peru (og saa nogle lidt skoere sider, som jeg ikke vil offentliggoere) samt et hjemmelavet armbaand. Til hendes soester Nena havde vi koebt noget laekkert chokolade, og til hendes datter Ariana havde vi koebt twister-spillet og lavet et armbaand til hende ogsaa. Til Raùl, Consuelos far, havde vi lavet en kalender med flotte kvinder, da han er ret tosset med dem, og i de maaneder hvor vi havde foedselsdag, havde vi indsat billeder af os selv - saa nu er vi ogsaa blevet kalenderpiger (dog paa anstaendig vis, hehe). Til hendes mor, Aurora, gav vi hende hendes yndlingschokolade, olè olè, samt nogle toffees og braendte mandler. Det var dejligt at se, hvor glade de blev for gaverne. Vi sagde, at julen i Danmark var familiens tid, og at ogsaa de voksne fik gaver der. Men her er oekonomien jo ikke til det, saa derfor er det boernene, der prioriteres. Egentlig er det ogsaa lidt skraemmende at taenke paa, hvor mange penge der bliver spenderet i juleraeset derhjemme - for mig er det en smule overdrevet. For at vise lidt mere af den danske jul lavede vi risengroed (havde taget groedris med fra Danmark af) med kanelsukker og en smoerklat. Og det faldt i god jord! :)

Men nu er vi som sagt i Mancora. Da vi rejste fra Lima, var der en 20 grader og overskyer, som der er de fleste dage i Lima - og da vi steg ud af bussen naeste dag, ramte vi en mur af varme, og over os var en skyfri blaa himmel! Saa nu er det rigtig blevet sommer, og vi nyder bare at kunne slappe af og slikke sol. Vi kunne godt taenke os at proeve at surfe en af de naeste dage, hvilket nok skal blive en sjov oplevelse - isaer for tilskuerne, da ingen af os har proevet det foer :)

Godt nytaar til jer alle sammen hjemme i det kolde nord - haaber I kommer godt ind i det! :)

0 kommentarer:

Nyere opslag Ældre opslag Start