Exploring the wonders and shadows of Peru

Der sker ting og sager her i Villa El Salvador – Rebekka og jeg har efterhånden oplevet en del mindre behagelige oplevelser. Det toppede dog her mandag aften, eller rettere sagt natten til tirsdag.
Consuelo og jeg havde været en tur i fitnesscenteret og var på vej hjem. Da vi gik forbi La Chancheria (et stort offentligt marked, som ligger lige uden for det hus, vi bor i) så vi, at folk var ved at tage de varer, de sælger, ud derfra. Vi havde hørt et rygte om, at politiet ville komme i weekenden for at rydde markedet, men mandag morgen var der stadig ikke sket noget. Grunden til at politiet vil rydde markedet er fordi, at det ikke er lovligt – staten har ikke givet dem ret til at have et marked der; det er noget, de selv har bestemt sig for. På den ene side kan man selvfølgelig sige, at det er retfærdigt, at politiet vil rydde markedet, for loven skal jo overholdes – hvis alle bare satte sig på den jord, de ønskede, og kaldte det deres eget, ville det jo blive et kaos. Derudover er La Chancheria et af Villa El Salvadors farligste områder, da der er meget tyveri – tyvene ved at folk bærer penge på sig her, for de kommer jo til markedet for at handle. Men på den anden side udgør La Chancheria levevejen for masser af mennesker, som nærmest lever deres liv der. Hvis markedet blev ryddet, ville de mennesker miste deres arbejde. Så hvad er bedst? Under alle omstændigheder skete der ikke noget i weekenden, og Rebekka og jeg tænkte, at der nok ikke ville ske noget, før vi tog i junglen. Men nej… Folk var ved at fjerne deres varer fra markedet, fordi det var blevet sagt i nyhederne, at politiet ville komme omkring kl. 02. Da klokken var omkring midnat, var hundredvis af mennesker samlet ude foran markedet, og de stod med store kæppe og sten klar til at forsvare sig mod politiet – på en måde var det som at se en film, og det var ret svært at forholde sig til for sådan et par ”bondepiger” som os. Vi har aldrig rigtig oplevet en demonstration før – den eneste gang jeg har oplevet noget, der lignede en demonstration, var da jeg var i København for at besøge min søster. Da politiet kom omkring 00.30 brød helvedet løs, og folk løb mod dem. Familien sagde, at vi skulle gå ned i stuen, fordi vi kunne risikere, at vinduerne måske ville blive smadret (det skete dog ikke). Vi sad nede i køkkenet, men vi kunne ikke lade være med at gå hen til vinduet og kigge ud for at se, hvad der skete. Pludselig blev der kastet med ild, og folk løb rundt. Det føltes som sagt som om, at det var en film, der var puttet på – men lidt efter gik det dog op for os, at det var virkelighed. Politiet smed tåregas, hvori der var blandet noget chili, og det trængte ind i huset. Det føltes virkelig ubehageligt – Aurora, Consuelos mor, råbte til os alle, at vi skulle drikke vand og skylle vores ansigt. Vi blev bange for, at vi lige pludselig ikke kunne få vejret, for gassen gjorde, at man hostede og fik opkastfornemmelse, så vi drak og drak. Chilien, som var blandet i tåregassen, sveg i kinderne, og det føltes ikke rart, og vi var helt røde i hovedet på grund af den. Det gik dog allerede væk efter nogle minutter, og vi var ret våde bagefter, da vi havde plasket med vandet for at få gassens virkning væk. Uden for kunne vi høre skud og råb (fik dog dagen efter at vide, at ingen var blevet skudt – politiet havde vist bare skudt op i luften). Ikke længe efter havde politiet sat et hegn op og dermed fået demonstranterne under kontrol. Derefter gik det forholdsvist stille og roligt, og folk fik lov til at gå ind og tage deres sidste varer ud, før markedets vægge ville blive revet ned. Vi tog vores soveposer med ned i køkkenet, og Aurora lagde madrasser på gulvet, så vi kunne sove der.
Da vi vågnede i morges, var det et noget skræmmende syn, der ventede os ude på gaden: De læskure, der før havde udgjort markedet, var fuldstændig ødelagt og lå og flød på jorden. Massevis af mennesker gik rundt derude og samlede de stykker, som de kunne sælge til genbrug. Det føles virkelig mærkeligt, at der bare er tomt derude nu, og at man ikke længere kan gå ned og købe det, man lige mangler. Selvom der opholdte sig mange tyve der, og hygiejnen var ret dårlig, var der alligevel noget charmerende over det. Og man kan ikke lade være med at tænke på, hvad der mon er blevet af de mennesker, som før næsten levede deres liv i det marked.
Ja, der sker ting og sager her i Peru – ting som er så langt fra det liv, man kender i Danmark!

Rebekka fandt nogle videooptagelser fra demonstrationen og dagen efter rydningen. Tryk her for at se videoen fra natten (efter omkring 1.22 min. og igen efter 1.30 min. ses vores hus - det er lyseblåt for neden og hvidt længere oppe. Tåregassen blev smidt lige uden for vores hus.) Tryk her for at se videoen fra dagen efter rydningen, hvor markedet er blevet fuldstændig ødelagt.