Cuzco - finally!

Saa er vi kommet til Cuzco efter en laaaang bustur! Det er som om, at de hoejere magter ikke vil, at vi rejser - vi har i hvert fald haft en del uheld med os hvad angaar transporten. Flyturen til Peru tog jo noget laengere tid end planlagt, da vores fly fra Danmark var forsinket, saa vi ikke kunne naa flyet til Lima.
Vi havde valgt at rejse med busselskabet Grupo Ormeño, som vi havde hoert gode ting om. Man skulle ikke booke billetter i forvejen - hvis man bare kom et par timer foer, skulle man kunne faa en billet. Saa vi kom omkring kl. 14 - bussen skulle koere kl. 16. Vi koebte billetter til Royal Class, da turen ville tage omkring 29 timer, og saa er det rart, at man foeler sig godt tilpas. Men da klokken naermede sig 16, fik vi af vide, at bussen foerst ville koere kl. 18, da der ikke var nok passagerere med endnu. Men vi er efterhaanden blevet vant til ventetiden hernede, saa det gjorde ikke saa meget. Lidt senere fik vi saa af vide, at det ikke var muligt at rejse paa Royal Class alligevel, men paa Business Class i stedet... Vi begyndte efterhaanden at maerke, at taalmodigheden blev mindre og mindre, og vi var lidt irriterede over, at der var saa lidt styr paa tingene. Men omkring kl. 19.30 (ca. 3-4 timer senere end planlagt) sad vi i bussen og var paa vej til Cuzco, finally!
Nu kunne der da ikke vaere mere uheld tilbage i posen, taenkte vi. Men nej... Naeste formiddag stoppede bussen i Arequipa, og vi fik af vide, at alle passagerere skulle af her og finde en anden bus til den by, de nu skulle hen til. Det var ikke lige, hvad vi havde brug for at faa af vide efter en nat med for lidt soevn... Den naeste bus ville foerst koere kl. 19! Men der var ikke rigtig noget at goere ved det, saa vi tog en tur ind til centrum og kiggede os lidt omkring, dog noget slukoerede. Vi tog tilbage til busstationen omkring 17.30 for at vaere i god tid til bussen, men nu var der pludselig ikke en bus, der gik til Cuzco kl. 19 alligevel, saa vi fik nogle billetter til et andet selskab, som vi ikke kendte, hvor bussen ville koere kl. 20.35. Vi foelte os ikke helt sikre ved situationen, da vi ikke kendte selskabet, og her i Peru sker det somme tider, at folk kommer paa busser og stjaeler og i vaerste fald voldtager passagerere. Men vi fik af vide, at bussen ville koere direkte til Cuzco uden stop, saa det burde vaere sikkert. Vi havde faaet af vide, at bussen ville gaa fra terminalen over for, saa da klokken var 20, gik vi over til den anden terminal. Men da vi kom derhen, blev vi vist tilbage til den terminal, vi kom fra! Taalmodigheden havde nu naesten naaet nulpunktet. Og det var bare et stort ragnarok, da vi skulle ombord paa bussen - folk masede sig frem for at komme foerst, og begrebet koe-kultur var der vist ingen, der kendte noget til (Celine, du ville have vaeret gaaet ud af dit gode skind!). Vi kom dog ombord langt om laenge, og krydsede fingre for at vi naeste morgen ville vaere i Cuzco.
Og det var vi! Nu skulle vi bare finde en taxi ind til centrum. Og der var nok af dem - taxichauffoerere vrimlede omkring os. Vi gik lidt vaek derfra, da vores taalmodighed ikke lige var til at haandtere en flok af maend, som alle gerne ville have os med i deres taxi. Vi fandt en lidt laengere vaek og blev sat af paa Plaza de Armas - Cuzcos centrum. Derefter fandt vi et hostal (Hostal Rojas), som vi havde laest om i vores Lonely Planet, og bookede os ind der. Vi skulle give 60 soles pr. nat for 2 personer, hvilket vil sige 120 kr. - vi kunne sikkert have faaet en lidt bedre pris, hvis vi havde pruttet lidt, men det havde vi ikke lige overskud til. Personalet er venligt, og det er et hyggeligt sted.

Ja, det var lige en kort opdatering... Det med den spanske tid og mentalitet har paa den ene side sin egen charme, men den har ogsaa gaaet os paa nerverne en del gange efterhaanden! Men vi kom til Cuzco helskindede og er nu ved at faa de sidste ting paa plads, inden vi tager i junglen i morgen tidlig - kryds fingre for os! :)

0 kommentarer:

Nyere opslag Ældre opslag Start