Exploring the wonders and shadows of Peru

Dagene flyver af sted her i Villa El Salvador - nu har vi snart været her i 2 uger… Det er svært, hvor jeg helt skal begynde, for der er sket så mange ting, og der er så mange nye indtryk. Men jeg skal gøre et forsøg :)

Villa El Salvador og (den manglende) hygiejne

Maden som Consuelos mor laver, er som jeg skrev i mit forrige indlæg rigtig god, og der er rigeligt at den! Dog skal vi lige vænne os til, at hygiejnen er en helt anden hernede - kødet kan stå adskillige dage i køleskabet uden at være dækket over, og vasken, hvor der bliver vasket op, har set sine bedre dage. Og på det marked, hvor kødet bliver købt, hænger de døde kyllinger på snor og det andet kød fremme en hel dag uden at være på køl med fluer sværmende omkring det. Men det vælger vi at lukke øjnene lidt for, for sådan er det jo. Det har dog resulteret i maveproblemer for os begge, som vi stadig ikke er kommet helt over. Vi formåede faktisk sammen at stoppe familiens toilet, så Consuelo og hendes mor måtte have fat i en svupper - deres toilet har i forvejen lidt svært ved at skylle ud, eller også er vi bare fulde af lort :)
Men selvom det nogle gange er lidt svært, bliver vi nødt til bare at finde os i, at det er andre standarder, man har her i Peru. Tror ikke vi skal blande os i fødevarehygiejnen her i hjemmet, for hjemmet er Consuelos mors sfære. Hendes mor, Aurora, befinder sig inden for husets fire vægge hele dagen og er ikke så tit ude. Man ser hende for det meste i køkkenet, i gang med at tilberede mad, vaske op eller vaske tøj. Når hun ikke gør det, ser hun tv og gætter krydsord. Men tror det er typisk for mange kvinder hernede, da det er et meget mandsdomineret samfund. Det ses også tydeligt i fjernsynet, hvor der sendes meget overfladiske programmer - meget letpåklædte kvinder viser det hele frem, og så er der en mand, der skal vælge sig den mest "intelligente" kvinde, hmm…

Bailar, bailar!

Consuelo træner i et fitnesscenter, så vi har taget med hende derover et par gange, for at få forbrændt lidt af alt det mad vi får :) Og det er virkelig sjovt, men hårdt! Første gang meldte vi os til timen "Baile", som betyder dans, og der blev bare rystet røv! Danseinstruktøren var bøsse (havde en net-trøje på, stramme bukser og kiggede flere gange i spejlet om hans hår nu sad korrekt), men han kunne bare danse! Det var lidt svært at følge med, for det gik super stærkt, men det gjaldt bare om at følge med så godt man kunne og ryste numsen - det var ikke som i Danmark, hvor man skal holde takten for ikke at ligne en komplet idiot. Her er det praktisk talt umuligt at gøre det synkront, fordi det går så stærkt, og vi dryppede af sved bagefter. Anden gang vi tog derover, var vi med i en time der hed "Full Body", hvilket var en blanding af noget salsa-dans og aerobic. Der blev der også virkelig givet den gas, og det var hårdere end dansetimen. Men det giver god motion, og vi får lært de rytmer, de har hernede, lidt at kende :)

Salsa!

Nu er det jo et af salsaens lande vi er i, så derfor er det vist meget godt, at vi kan få lært dansens rytme lidt at kende, inden vi begiver os ud på dansegulvet! Dog allerede i den første weekend vi var her, blev vi inviteret til fest hos Pio (en peruviansk fyr, som vi lærte at kende på højskolen) og fik vores første møde med salsaen. Pios lillesøster skulle døbes, og i den anledning blev der holdt en fest for venner og familie. Og når man fester hernede, sidder man ikke omkring et bord og snakker - man danser! Så stolene var stillet op i rummet i en oval, og i midten var der så dansegulv. Nogle gange var der ikke rigtig nogle der dansede, og så sad man ellers bare på stolene og kiggede lidt rundt på hinanden. Lidt mærkeligt, især fordi vi var dem, der blev kigget mest på - vi følte os lidt som et par udstillingsdukker. Men det skal vi vænne os til, for uanset hvor vi befinder os, bliver der gloet, fordi vi er udlændinge. Der bliver konstant piftet efter en, men vi har lært at ignorere det lidt efterhånden, og Consuelo har lært os et par spanske gloser, som vi kan råbe tilbage :) Men tilbage til festen… Når der kom et nummer, som var populært, gik folk ud på dansegulvet og dansede. Og selvfølgelig kom turen også til os :) Pios far bød mig op til dans, og jeg måtte jo pænt sige ja. Havde kun lært en fire fem forskellige trin af Pio på højskolen, men det var, hvad jeg kunne. Da vi var færdige var der nogle der grinte, og jeg tænkte "danser jeg så dårligt?" Jeg fandt så ud af, at det var fordi, at jeg var et hoved højere end Pios far, og det var et lidt sjovt syn. De er virkelig lave hernede, så vi føler os lidt som kæmper, når vi har vores høje hæle på :) Men det var rigtig sjovt at få rystet kroppen til andre rytmer end de samme house og techno rytmer, som der er derhjemme i Danmark. Og lige en lille iagttagelse: Folk skodder bare deres cigaretter på gulvet - der blev ikke brugt askebærere, som vi bruger derhjemme. Næste dag fejer man dem så sammen, men det var nu lidt ulækkert, at der bare lå cigaretskodder på gulvet (havde taget mine stiletter af, fordi jeg følte mig så høj, hvilket resulterede i pænt klamme fødder).
I går aftes tog vi på et populært diskotek, Planet, her i Villa El Salvador, sammen med Consuelo og en fyr ved navn Danni. Der var proppet med mennesker, som gav den gas til salsa og andre rytmer. Vi dansede hele tiden, og det var rigtig sjovt, og hårdt! Men de er virkelig gode til at danse hernede, men vi er efterhånden ved at få det lidt ind under huden :)

Drømmekage og pandekager :)

Nu hvor vi får smagt så meget peruviansk mad, synes vi også, at vi vil vise familien, hvad man spiser i Danmark. Det har dog indtil videre kun været søde sager, vi har lavet J En dag lavede vi brun drømmekage til familien, og den faldt i rigtig god jord. Vi havde dog ikke noget piskeris, så vi måtte nøjes med en gaffel. Kagen fik også ret lang tid i ovnen, da det er gasovn, og den var så slidt, at man ikke kunne se tallene, der hvor man sætter den på de antal grader, man vil have. De bruger heller aldrig ovnen - den bliver brugt som opbevaringsplads, men kagen blev bagt til sidst. Vi havde også noget med til familien hjemme fra Danmark af - Piratos, Marabou og Kongen-af-Danmark bolsjer samt en bog med nogle af H.C. Andersens eventyr på spansk. Den sad Consuelos mor og læste i resten af aftenen :) En anden dag lavede vi pandekager, med marmelade, sukker og is til, mmh… Dem blev der også spist mange af :) Til sidst var der to pandekager tilbage, og Rebekka og jeg så frem til at spise pandekager til morgenmad. Men så pludselig havde familien taget pandekagerne og bragt dem over til et andet familiemedlem længere nede af gaden. De havde ikke spurgt os om det først, og det syntes vi var lidt mærkeligt. Men det er igen en forskel på vores kulturer - hernede deles man om alt, når man bor under samme tag (det har også resulteret i, at Rebekkas tandpasta blev meget hurtig tom, fordi hun havde ladet den ligge på badeværelset). Det er ikke fordi det gør så meget, det er mere det, at man ikke spørger først, for sådan gør vi i Danmark. Så det er endnu en ting, vi lige skal vænne os til…

En trafik uden lige

Vi har taget med bussen til andre dele af Lima et par gange, og det er en ret speciel oplevelse. Trafikken er noget for sig selv - biler, busser og lastbiler kører på tværs af hinanden og er ret ligeglade med de hvide streger, der deler vejen op. Så snart man ser sit snit til at overhale, gør man det, også selvom bilen bagved blot er en meters afstand fra en. Der bliver dyttet konstant, og det er et stort kaos. Jeg troede, at Napoli var slem, men det er ikke noget i forhold til her. Trafikken går ret langsomt fremad, fordi der er proppet med biler hele tiden, og man kan lugte, at der er virkelig forurenet. Lugten af bil-os er virkelig gennemtrængende overalt - der er ikke mange steder, hvor der er grønt, og man kan nyde duften af natur. Så helbredsmæssigt er det ret usundt at bo her, og synes faktisk at jeg nogle gange kan få en lille smule hovedpine, og tror at det er pga. manglen på frisk luft.
Men det er spændende at se andre dele af Lima. Men mange af områderne ligner hinanden - husene har de samme farver, ser lige triste ud, der ses vasketøj, der hænger til tørre øverst på husene, som ofte mangler en del af taget… Det er meget langt fra dansk standard, og når Consuelo fortæller om de områder vi kører gennem og siger, at de er mere velhavende, er det stadig meget langt fra en almindelig dansk by. I går var vi i Lima downtown, hvor katedralen, regeringspaladset og andre store bygninger befinder sig. Det var helt mærkeligt at komme til et område, hvor fattigdommen ikke var så tydelig. Der var også meget stille i forhold til Villa El Salvador, hvor der hele tiden er larm. Der var en helt anden atmosfære, meget flotte, store bygninger og også nogle grønne områder. Så det var både rart at opleve noget andet, men samtidig også lidt mærkeligt når vi til dagligt befinder os i fattigdommen, og ved hvordan hverdagen er for de fleste i Lima.

Lus og rå kylling - ikke en god kombination!

Det var dog også en ret uheldig dag i går… Det har kløet i mit hår i nogle uger, og har hele tiden troet, at det var en bivirkning af gul feber vaccinationen. Men på busturen på vej ind til Lima kløede det helt vanvittigt i mit hår, så jeg spurgte Rebekka, om hun kunne se, om jeg havde meget skel. Jeg fandt så ud af, at det var lus! Og jeg aner ikke, hvordan jeg har fået dem. Måske på højskolen, men jeg ved det ikke. Så da vi kom hjem fik Rebekka og Consuelo lov til at rode i mit hår, og de fjernede nok omkring 100 lus. Rebekka siger, at hun aldrig før har set så mange lus samlet på et sted. Så i dag har Consuelo hjulpet mig med at finde noget luseshampoo, som jeg skal bruge af to omgange. Min sovepose, hovedpude og nattøj er blevet mast ind i deres lille fryser, så hvis der gemmer sig nogle små sataner i dem, skulle de gerne dø. Jeg har aldrig haft lus før, men en gang skal jo være den første - det er bare kommet lidt sent hos mig :)
I Lima downtown spiste vi frokost på Norky's - en kendt fastfood-kæde her i Peru. Jeg bestilte en menu med nogle fritter og noget kylling med noget ost, skinke og andet i mellem. Det smagte udmærket, men kunne ikke få det hele ned, da det var en ret stor portion. Rebekka ville lige smage noget af kyllingen, og hun åbnede den, for at se det inden i. Vi så så, at meget af kyllingen var helt rå og langt fra gennemstegt! Jeg havde ikke lagt mærke til noget, da jeg spiste, så tror at det meste af det jeg havde spist var stegt, men har højst sandsynligt også spist noget der ikke var. Så nu håber jeg ikke at jeg får salmonella - Consuelos far siger, at hvis jeg ikke er død inden 24 timer, så har jeg ikke fået det, så det er da betryggende, eller…

Spanskundervisningen og vores kommende workshops

I denne uge har vi haft 4 timers spanskundervisning hver dag. Vi har lært rigtig meget, men vi kan ikke rigtig føre en samtale endnu. Så vi har mange gange gjort brug af kropssprog, når vi har prøvet at kommunikere med Consuelos forældre, som ikke taler spansk (fx snakkede faren og jeg et tidspunkt om "Den Grimme Ælling", hvor jeg prøvede at imitere en and, da jeg ikke rigtig havde ord for det, men det var nu meget sjovt). I næste uge og fire uger frem skal vi have 2 timers spanskundervisning dagligt, som skal køre ved siden af de workshops, vi selv skal have. Det er svært at vide, hvor mange elever der vil dukke op, så derfor er det svært, hvad man skal forvente. Også mht. niveauet er det svært at vide, hvad man kan forvente. I fredags blev Rebekka og jeg spurgt, om vi ville underholde nogle elever i 4 timer, fordi lærerne selv skulle deltage i en workshop for lærerne, og eleverne skulle imens have set en film på en stor skærm. Denne skærm kunne dog ikke anskaffes alligevel, så derfor havde de brug for os til at hjælpe. Så vi skulle hver især underholde eleverne i 2 timer af gangen. Først fik jeg nogle elever fra intermediate-niveau, og jeg havde planlagt nogle forskellige lege, og lidt forskelligt vi kunne snakke om. Det var muligt at snakke med dem, men de var meget generte og sagde ikke ret meget. Men vi fik leget nogle lege, grint og larmet lidt :) Bagefter skulle jeg møde nogle elever fra basic-niveau (det laveste niveau), og de forstod nærmest ingenting af hvad jeg sagde. Spurgte flere gange om de kunne forstå hvad jeg sagde, og der var ingen der nikkede. Prøvede at forklare dem nogle lege, men de kunne ikke forstå det. Så jeg tog dem med udenfor på pladsen foran skolen, og sammen med Rebekkas elever, legede vi nogle forskellige lege, og fik de bedre elever til at forklare resten, hvad legene gik ud på.
Så det bliver spændende hvilket niveau eleverne, som kommer til vores workshops, er på. Jeg håber, at det er muligt at føre en dialog med dem, men det vil tiden vise i morgen :)

Der er masser af ting, jeg gerne vil skrive om, men må hellere stoppe for nu. Tænker på jer alle sammen derhjemme - tiden flyver af sted her og når ikke at få skrevet rundt til jer, som jeg gerne vil. Men jeg håber, at I alle har det godt derhjemme :) Jeg tror, at jeg vælger bare at beholde mit danske simkort, for så meget skal jeg ikke bruge min mobil hernede. Så man kan sende sms'er til mit gamle nummer :) Take care!