Exploring the wonders and shadows of Peru

Nu er det ved at være oppe over - det er lørdag aften (eller rettere sagt søndag), og på tirsdag begiver Rebekka og jeg os om på den anden side af kloden! Det er gået op for mig, at vi snart skal af sted, og det er vildt mærkeligt. Forsøger at forberede mig så godt jeg kan, men uanset hvor meget man forbereder sig, vil man nok aldrig føle sig helt klar. Det er som om, at jeg indtil videre at tænkt og talt om mig selv i 3. person, men nu er det gået op for mig, at det er alvor. Skal tage afsked med venner og familie, og det er ret specielt. Selvom jeg har været i udlandet det meste af tiden det sidste år, er dette helt anderledes - jeg skal ud på egen hånd, og det er til en kultur, der er så forskellig fra, hvad jeg kender og ellers har oplevet. Vildt spændende og vildt nervepirrende! Jeg kan ikke forudsige, hvordan rejsen bliver, og derfor er der et mylder af tanker i mit hoved. Hvordan bliver det at leve i et slumkvarter, og hvor fattigt er det? Hvordan bliver det at leve i en anden kultur i så lang tid? Kommer nok til at værdsætte den danske kultur mere og være mere taknemmelig for, hvor godt vi egentlig har det, men samtidig tror jeg også, at jeg vil få en lidt bitter smag i munden - vi er så forvænnede i Danmark, mange klager over høje skatter og ditten og datten, men vi burde være mere taknemmelige. Men vi har jo altid været vant til den standard, vi har herhjemme, så derfor har vi nok let ved at beklage os. Håber og tror at denne rejse og mødet med en så anderledes kultur kan være med til at få mine øjne op for dette...
Det er svært at sætte ord på de følelser og tanker, jeg har lige nu. Det er utrolig spændende på den ene side - glæder mig til at lære spansk og også til at undervise, selvom det bliver meget udfordrende. Hvis eleverne kan blive motiverede, og gerne vil snakke med om det emne man har, vil det være super fedt, men frygter samtidig at komme til at føle, at jeg ikke kan få dem til at deltage, og at de ikke synes, at emnet er så interessant, som jeg selv synes :) Men der er kun en måde at finde ud af det på, og det er at komme af sted! Alt det her "hvad nu hvis" fører ingen vegne. Bliver dejligt at se Rebekka igen og kunne dele ens tanker med en, som selv ved lidt om, hvordan man har det :)
Men nu er det pakketid i morgen - er spændt på om tasken mon kan lukkes. Har købt en pose grødris og taget noget kanel med - og købt en Amo-rugbrødsblanding :) Sys det kunne være lidt sjovt for den familie, vi skal bo hos, at lave dem noget dansk mad, og hvad er ikke mere dansk og dejligt end rugbrød? Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, men det kunne være lidt sjovt...
Take care allesammen - vil prøve at holde siden opdateret. Håber at jeg kan få min gamle Packard Bell connected til internettet, men nu må vi se, hvad den er i humør til :) Ellers er der mulighed for at låne familiens computer...